|
![]() |
BenproteserEn benprotese kan afhjælpe den funktionsnedsættelse, der følger efter en benamputation. Den amputerede får igen mulighed for at gennemføre dagligdags aktiviteter, herunder at genvinde sin gangfunktion. Selv om man eventuelt ikke længere har en gangfunktion, kan det stadig være en fordel med en protese, som kan benyttes ved blandt andet forflytninger og af kosmetiske årsager. En benprotese kræver løbende justeringer, for at den gode pasform kan opretholdes. Benstumpen ændrer sig betydeligt i det første år efter amputationen, da muskelmassen aftager, og selv efter det første år ændrer benstumpen facon, men nu i et langsommere tempo. Derfor er det vigtigt, at protesebrugere har mulighed for, at få foretaget justeringer af deres protese, når behovet opstår. Hos Midtvest Ortopædi kan du for det meste få en tid med dags varsel. |
|
|
|


